Hvis der er én ting, som altid kan få snakken til at gå i brugsbevægelsen, så er det niveauet for de fælles driftsomkostninger og bidragssatserne, som er den andel af fællesomkostningerne, som brugsforeningerne og butikkerne betaler til Coop Danmark.

Bidragene går til it, markedsføring, uddannelse, kæder, fællesindkøb, Coop amba med mere, og er et familiebidrag, hvor man så at sige betaler sin andel af de fælles udgifter.

Lidt som i et kollektiv, hvor beboerne er fælles om de faste udgifter og opgaver.

Men som det også gælder i et kollektiv, så er beboernes forventninger til niveauet forskellig. Nogen vil hellere nøjes og beholde mere selv, nogen er uenige i, hvad der er et absolut minimum, og nogen vil gerne give den lidt mere gas, fordi det lille ekstra samlet set bliver billigere, når flere går sammen og hæfte solidarisk – det gør kollektivet mere attraktivt at besøge og flytte ind i.

De fleste i brugsbevægelsen vil sikkert betakke sig for at blive sammenlignet med et kollektiv – men bevægelsen bygger helt fra Pastor Sonnes tid på nogle solidariske principper om at skaffe gode dagligvarer, som flere har råd til, fordi man køber ind i fællesskab.

De solidariske principper blegner dog lidt, når økonomien er presset. Og det har den været i Coop og brugsforeningerne de senere år. Konkurrencesituationen i dagligvarebranchen er benhård, samtidig har udgifterne til især implementeringen af Coop One været store – og det har trukket ud.

Det fælles udgiftstryk har været hård ved mange brugsforeninger og butikker, og flere er bukket under undervejs.

Derfor er det også glædeligt, at Coop i denne uge endelig kunne melde ud, at bidragssatserne næste år falder med gennemsnitlig 0,4 procent. Umiddelbart lyder det måske ikke af meget men til sammenligning faldt bidragssatserne i år 0,05 procent i gennemsnit.

Så den nye udmelding er positive, og det samme er baggrunden: at Coop er lykkedes med at nedbringe driftsomkostningerne med 500 millioner kroner sammenlignet med 2022, hvor omkostningerne var på sit højeste.

Resultaterne er opnået, fordi brugsbevægelsen som et hele forstod alvoren og har formået at stå sammen, efter at OK a.m.b.a. sidste år gik ind med en redningsplan. Nu gælder det om at holde fast i sammenholdet og samarbejdet – for selv om fremtiden er lysere, og bidragssatserne falder, så er der stadig et arbejde at gøre i at skabe en lønsom forretning.