Der har været tider de senere år, hvor det var svært at være optimist på brugsbevægelsens vegne. Hvor udtryk som Coop-familien blev en smule påtaget, hvor butikker og brugsforeninger måtte lukke, hvor resultaterne udeblev på trods af ihærdige indsatser, og hvor fremtidsudsigterne var temmelig dystre.

Men lige nu er der noget, der føles anderledes.

Den gode sommer gør naturligvis sit til, at humøret er højt. Godt sommervejr er Brugs-vejr – det ved enhver, og det kan ses på resultaterne, som for første gang længe begynder at ligne noget godt. Ikke bare hos et par sommerbutikker og en heldig hånd et sted. Men mere bredt. For første gang i lang tid er der nu flere, som kan sætte penge i banken.

Det luner i den varme sommer. Humøret er højere, energien større, og troen på, at det hele nok skal lykkes, er blevet stærkere i Coop og brugsforeningerne her et godt halvt år inde i 2026.

Og det skal vi tillade os at glæde os over.

For gode resultater er mere end bare tal i et regneark. For den enkelte uddeler, butiksleder og medarbejder betyder det noget, når kunderne vender tilbage, når butikken fungerer, når hylderne er fyldte, og når den daglige indsats kan ses på bundlinjen.

Det giver arbejdsglæde. Det giver stolthed. Og det giver lyst til at kigge fremad.

Selvfølgelig skal vi ikke tro, at alle udfordringer er forsvundet. Dagligvarebranchen er fortsat benhård, kundernes forventninger ændrer sig hele tiden, de unge kontrolkøbere kommer stadig forbi, og konkurrencen herhjemme bliver ikke mindre. Derfor skal der stadig holdes et skarpt øje med drift, priser, sortiment og kundeoplevelser.

Men måske er det netop forskellen, der er værd at bemærke:

Coop og brugsforeningerne behøver ikke længere kun tale om, hvordan man kommer igennem. Coop og brugsforeningerne kan begynde at tale om, hvor man vil hen.

Derfor kan sommerens lune medvind med fordel bruges til mere end blot at konsolidere det, som allerede er. Den skal give mod til at investere i butikkerne, medarbejderne, kundeoplevelsen og den lokale forankring. Og den skal give mod til at tro på, at brugsbevægelsen også har en stærk plads i fremtidens dagligvarehandel.

Selvfølgelig skal vi være realistiske – holde fast i de gode vaner og fortsætte det hårde arbejde. Men vi må også godt tro på fremtiden igen. .